September i Dubai
Min første uge i Dubai har været fuld af begivenheder, hver dag har bragt ny udfordringer og ny bekendtskaber.
Jeg ankom torsdag aften til varme og fugt - men osse til en flok af damer i gule uniformer klar til at guide mig igennem både paskontrol at finde vej i det hele taget. Jeg blev fulgt ud til ankomstområdet, hvor Poul ventede (og havde ventet i 45 min - ting ta'r tid). Så hjem til Allans hus, hvor der var klar med ost og rødvin og hyggesnak efter at have været væk fra hinanden i 6 uger.
Fredag morgen fandt vi da osse ud af at det her holder ikke...vi har et hus et par kilometer nede af vejen som vi ikke bruger, men blot tager hen i og drikker en sodavand. Som tænkt så gjort. Vi lagde en slagplan for hvilke indkøb skulle gøres og hvor der kunne tænkes at være ting og sager der kunne lånes.
Poul har jo været aktiv i de 6 uger uden mig så meget er allerede klar. Der er to biler: drengedrømmens Jaguar og min store 4-hjulstrækker, medlemskab af både den lokale lille klub: Lakes, som nu ikke er så lille endda, der er da både restaurant, al mulig fitness og swimmingpool. Der er osse supermarked (Choitrams) og renseriindlevering. Også medlemskabet af golfklubben er på plads for os begge - der spiste vi brunch fredag og fik selskab af Christian og Veronica, der kunne anbefale omeletten som laves mens man venter ligesom de belgiske vafler. Der var alt fra suppe over samosas til Yorkshire pudding og alle mulige desserter som creme brûlee og kager. Voldsomt og ikke noget man skal gøre hver fredag med mindre der er rigelig med motion i farvandet bagefter. Det var meget lækkert og ikke dyrt!
Jeg føler mig utroligt heldig – Lisbeth (som boede i huset før os) har nærmest lavet en guide til mig med kontakter og en brugsanvisning på do’s and don’ts, så jeg ikke skal kæmpe med at finde ud af alt. Ja, der var forberedt helt ned til karklud, viskestykke og opvaskebørste i køkkenskabet. Alt var rent (bortset fra støv og snavs fra malerne) for Enoka havde gjort huset rent da Lisbeths
Karen i nr. 84 har lånt os madrasser og ørkenstole og stod klar med en middagsinvitation, Birgitte og Klaus som har et par ugers forspring har været fantastisk gæstfrie, Susanne og Claus inviterede på middag, da Poul tog en uge til Østen, Bodil (som jeg mødte på p-pladsen foran supermarkedet) inviterede med det samme på kaffe…..Allan og Masha har lagt hus til i 6 uger mens Poul var alene….listen fortsætter bare.
Rengøringshjælp har man jo osse fået….på Lisbeths anbefaling har vi bedt Ready Maids om at få Lisbeths faste maid – Enoka fra Sri Lanka, som har været i Dubai i 4 år og savner sin datter derhjemme. Enoka havde sagt til Lisbeth, da hun ringede for at høre hvordan det gik med den ny familie: New madam good same good you madam Elisabeth…..det må jeg jo så prøve at leve op til. Her bliver strøget og gjort rent til den store guldmedalje og jeg nyder at have nystrøgne viskestykker og sengetøj udover det jeg selv strøg derhjemme. Prisen er lige gået op til 25Dhs pr time, så det koster os 300Dhs (480kr) om ugen at have hjælp i 12 timer….det lyder af mange timer, men det går så heller ikke så stærkt. Og her bliver SÅ støvet. Og man bruger meget tøj i varmen. Enoka mener nu vi skal ringe til ”office” og bede om rabat når vi nu har 12 timer. Det må ”Sir” hellere gøre, for meget virker nu bedre når det er manden der gør det. Så slipper jeg…
For at få permanent kørekort skal man have sit visa – midlertidigt kørekort fik jeg allerede dag 2, for man må ikke køre en privat bil med et dansk kørekort hernede. Først ind på et lille kontor med et par mænd i traditionel dishdash og hovedklæde, der oversatte det danske kørekort til arabisk. Så ind i dameafdelingen med meget officielt udseende personale – nogle i uniform med abaya og tørklæde – der tastede en masse på pc’en. Derefter ind på et lille kontor til en tyggegummityggende dame, der kommanderede ”SIT”, ”LOOK”, ”DOWN” hvorpå jeg var blevet fotograferet og fik mit lille plastikkort med billede. Nu kan jeg så køre i ½ år på det.
Men det var visa’et (=opholdstilladelse) jeg kom fra. Jeg kom ind til Pouls kontor og blev hentet af en inder med et langt navn der ender på ”-sh”, ført ned i en gammel Toyota med velour på sæderne, ingen sikkerhedsseler, sidste fredagsbøn gjaldende i højttalerne og en arabisk chauffør med hennafarvet hår og skæg – dette var vist en taxa af lokalt tilsnit. Ikke lige så ny og fin, som den jeg havde kørt i ind til kontoret. Nå, af sted kørte vi ud til Al Maktoum Hospital for at få taget blodprøve - ingen røntgen, for jeg skulle jo kun have housewife-visa og ikke work-visa – de vil gerne sikre sig at man ikke bringer hiv med ind i landet. Jeg ventede i solen mens ”-sh” ordnede papirer – indtil han kom på bedre tanker og kom ud og sendte mig ind i dameafdelingens venteværelse for at vente på ham ”2-5 minuts, madam” og han kom da ganske rigtigt osse med papirerne efter godt 20 min…. Hvor er man dog privilegeret at alt bliver ordnet for én – de stakkels piger fra Phillipinerne og Sri Lanka er mere på herrens mark og bliver ikke regnet for noget. Blodprøven overstået tog vi hjemad i endnu en taxa á la den forrige men denne gang med lilla velour og ingen fredagsbøn, for ham her var inder. Da jeg jo skulle videre fra kontoret med en anden taxa spurgte ”-sh” om jeg var ok med at køre videre med denne taxa helt hjem. Da jeg havde sikret mig at han osse kørte med og at de kunne finde vej bare i rimelig grad accepterede jeg. Og kom nok til at betale en uhyrlig overpris for det er uden taxameter og jeg gav det samme som på vejen ud i den lidt mere sofistikerede taxa. Ved gaten var chaufføren lidt nervøs for om de nu ville blive lukket ind – men ”-sh” beroligede ham med en lang smøre hvoraf jeg kun forstod: ”Madam ok, madam know..”. Og uden mig var de nok ikke blevet lukket ind, for vagten så noget betænkelig ud indtil jeg dukkede frem og bekræftede at alt var i orden.
Med opholdstilladelse i orden kan man få et elektronisk e-gate kort, så man undgår de lange ventetider i lufthavnen på vej ud og især ind, så det måtte jeg eje. Birgitte og jeg satte af sted og fandt immigrationskontoret, der udsteder disse kort. Meget professionelt og high-tec. Mit foto blev scannet, fingeraftryk og underskrift ligeledes og endnu et plastikkort udstedt. Formedelst 150Dhs (240kr) slipper jeg nu for ½-1 times kø på vej ind i Dubai. Lovely.
Vores container er kommet!!!!!!!!!!!!!!!!!!Slut med campingliv og rungende stuer. Bedre end juleaften…………
Lørdag morgen kl 8.30 stod vi ude i Jebel Ali (havnen) og blev guidet ud til containeren med alle vores gode ting i. I brændende sol så vi alle små kasser blive flyttet over på en lille lastbil og kørt til røntgen. Alle kasser skulle skannes ligesom i lufthavnen og derefter læsses tilbage på lastbilen og ind i containeren igen. Jeg ville have givet meget for at kunne tage det hele med mig med det samme, men der skulle lige gå 1 døgn mere.
Søndag kl 9.30 rullede der så en 40’ Tex container op foran huset og et team på 7 mand tømte 279 colli ud af den på under 2 timer. Så blev der pakket ud i stor stil og samlet møbler. Kl 13 holdt de siesta og lå og sov på papkasser ude og inde i en time, og så gik den vilde jagt igen til vi smed dem ud kl 16. Så var der kun kasser tilbage og dem ville de osse i gang med, men dér satte mor her grænsen, det blev alligevel for personligt at de skulle pille i vores ting. For slet ikke at tale om at overskue hvor 7 mand stiller det hele.
Nu er det så torsdag morgen og i går aftes blev den sidste kasse tømt – jeg er da lidt stolt for Poul har været i Dammam og Bahrein siden mandag, så jeg har gjort det hele alene. Tirsdag nåede jeg at være til coffe-morning hos Susanne med 8 andre danske damer fra forskellige firmaer og i går var jeg på stranden i Umm Suqeim – lidt anderledes end herhjemme: man mødes mellem to moler kl ca. 8-8.30 onsdag morgen og så bliver der ellers gået til. Der er ca. 1km mellem molerne og folk går op til 10 ture(!) og det er godt nok varmt, selv der om morgenen. Det siges at der er nogen, der starter allerede kl 6, for at slippe for den værste hede. Ind i mellem er der så tid til at dyppe sig lidt i det varme og meget salte vand og blive bidt i tæerne af fiskene, som er lidt nærgående og så ligge lidt og snakke spise lidt frugt indtil turen går hjem igen ved 10.30-11 tiden, hvor det bare er for varmt at være på stranden. (I går lovede de 44gr og luftfugtighed på 80 %).
Mandag midt i flytterodet fik jeg så også lige skiftet vandbeholder i vores badeværelse (det stod nemlig under vand da vi stod op), ordnet aircondition (som satte ud midt i flytteriet søndag), renset kloak som var stoppet (big block, madam) samt kigget på emhætten som manglede en dims. Så huset var fuldt af ”blå mænd”, som hernede er iført nystrøgne lysegule skjorter og blå bukser og her i vores compound kommer fra Emrill, som sørger for alle reparationer.
Vi har fået parabol og kan nu se 477 kanaler – sikkert ganske pirat og ulovligt, men hvad ved vi? TV hernede er enten gennem kabel eller parabol, så vi skulle bare vælge pakke. En reklame viste at man kunne få alle mulige europæiske kanaler, så det valgte vi. To små gutter kom med en stor parabol og skulle så lige hjem og hente en stige, hvorefter de monterede og arrangerede… vi troede at nu skulle vi vælge pakke, men no no sir, all finish. Så nu har vi 477 kanaler (nogle af dem er KUN for voksne og ikke for sarte øjne som mine) og kun ganske få vi kan bruge til noget. Men BBC Prime/World, CNN, Eurosport og lidt tegnefilm er der da. Plus en kanal kun med sejlsport… Måske får vi låst op for Discovery og Animal Planet senere. Skulle vi være til alle mulige franske og polske programmer kan vi bare komme an, dem er der nok af.
Der er meget at vænne sig til hernede udover varmen, bl a trafikken og byggerodet (de to er ligefremt proportionale). Som Poul sagde, bliver man god til at køre ”radiobil”. Der er tiltag til at ændre folks kørevaner – lige nu kører en kampagne hvor man vil belønne bilister, der følger reglerne med 750Dhs, når man ”spotter” dem. Der vil osse blive givet bøder til dem, der har bilruder der er gjort mørkere end 30 % - de kan jo ikke se en hujende f.. og da slet ikke i mørke. Jeg er bare glad for at køre i min lille ”store” bil. Efter Dubai standarder er den lille, men jeg synes nu, den er stor nok til mig. Så har man da lidt magt, for det er ikke nemt at komme i en mini og presse sig ind foran en Jeep.
22.09.05