I øjeblikket sker her ikke så meget, vi er ved at skabe en dagsrytme og en hverdag. Her er dejligt, om end lidt for byggepladsagtigt, når man bevæger sig mere end 100m væk fra hjemmet. Nu er de begyndt at hugge vores smukke indkørsel til området op for at lave 4-sporet vej i begge retninger pga. den store mængde trafik i myldretiden. Så væk med springvand og palmetræer. Det er lidt ærgerligt.

Her bliver tidligt mørkt, det er mærkeligt at have så korte dage, når ens indre siger, det er sommer og man burde sidde ved pool-kanten og nyde solen – og den går ned kl. 17 og så bliver det hurtigt ret mørkt. Men så kan man jo eksperimentere med lys af forskellig art på terrassen. Vi har overtaget de tidligere lejeres "julelys" i form af lysrør snoet rundt om palmen og terrassen og så er det med lidt lanterner osv. rigtig hyggeligt. I begyndelsen af måneden var det stadig lidt for varmt og fugtigt men nu hvor vi nærmer os 1. søndag i Advent er det ganske behageligt. Vores naboer (som jeg i denne parentes bemærket ikke har hilst på - man ser dem aldrig) har installeret en fan (a la dem man ser i film fra kolonitiden) ude på terrassen. Det var måske en ide... Vi har ofte gang i gasgrillen, den er bare rigtig god til småting og til at grille til både få og mange. Weberen er reserveret til hele stege, der kan man altså ikke bruge gas efter min mening

10 november var vi til koncert med Phil Collins (som spøgefuldt har fået titlen: The First Final Farewell Tour) sammen med 14 998 andre - der var totalt udsolgt. Phil Collins kom på scenen på slaget 21.30 og forlod den 2½timer senere efter at have leveret et imponerende show med lydkvaliteten i top. Det var en dansk koncertarrangør (Thomas Ovesen), der stod for det hele, og han havde styr på tingene. Det eneste, der har været brok over bagefter (udover at der blev serveret alkohol og at køen var for lang til at få serveret alkohol) var trafikken. Mange kom for sent eller nåede det slet ikke. Men i Dubai skal man være forberedt på den slags, så vi tog hjemmefra kl. 19 og kom i god tid til at nyde det hele. Da p-pladsen skulle tømmes var der alment kaos – og vores buschauffør (en af vores gode, initiativrige naboer havde lejet busser) vidste sådan set ikke lige hvordan han skulle finde vej… det er jo også kun hans job!?!?!? Det bliver nu ikke sidste gang vi går til koncert hernede.

Jeg er også nået til at plante krukker til ude på terrassen - det føltes mærkeligt at gøre det i november måned, men temperaturen er ved at være til det. Gartneren (Pragash hedder han vist) var ikke vild med, at madam selv kørte på planteskole, det var jo hans supervisors job - og det får han så lov til med de blomster, der skal i jorden. Han er inder og jeg forstår ikke alt, han siger, men han er kanonsød og glad altid (-tomollow Sanal-supelvisor come, priday go plowershop buy plowers. Come salarytime). Ja ja, så er vi med igen: fredag køber Sanal blomster, for slutningen af måneden er et godt tidspunkt at plante.. Og Sanal har et noget bedre engelsk, så vi skal nok finde ud af det. Martin havde efterladt et par beskyttelsessko, han ikke kunne bruge – helt nye var de, så dem går Pragash nu rundt i i stedet for de udtrådte tennissko, han ellers klarede sig med. Han kommer ind i mellem og ringer på og fortæller mig: "-no water today, madam, put medicine, grass bery beautiful, plowers beautiful". Medicine dækker over alt fra gødning over insektsprøjtemiddel til det de bruger mod hård hud i Nail Spa.

Nu har jeg så både gardenia, hibiscus, ørkenroser og aloe vera i potter – det er en fornøjelse at se på hibiscus blomsterne hver morgen, når jeg står op. Vi har osse fået både nerier og ørkenroser ved hoveddøren, så nu er vi ved at sætte vores præg på haven. Vi er spændte på om der kommer frugter på citrontræet – det er ret stort, men er lige blevet beskåret lidt sjovt.. Frangipanien med de duftende hvide blomster var også pludselig blevet barberet voldsomt, men alle siger de kommer igen, så det håber jeg. Ellers må vi plante nye. Det var ellers lige før vi ikke havde fået vores aloe vera med hjem i hel udgave. Ved den ny afkørsel på motorvejen blev den forankørende (inder) lidt i tvivl – og hvad gør man så? Man stopper midt i det hele, fuldstændig ligeglad med, at der altså kommer bagfrakørende i rimelig høj hastighed. Så Poul stod på bremsen (og det kan min Hyundai – stoppe altså!), og potterne væltede lystigt rundt bagi bilen. Vi kom intet til, men det tog RET LANG TID at få gravet og støvsuget jord og sand ud af bilen.

Jeg går i disse dage og har det lidt svært med alle de kæmpeprojekter, der skyder op alle vegne, specielt fordi man ved, hvem der bygger dem. Det er et land med megen grådighed og facade - ikke særlig islamisk, hvis I spørger mig. Alt stiger og der er nu lagt et loft på huslejestigninger for det næste år på 15 % - men det koster 15 % af din nuværende husleje at klage og du risikerer at din landlord smider dig ud (selvom det osse er ulovligt). Mange indiske og pakistanske mænd, som tidligere har kunnet have familien her, er nu nødt til at sende dem hjem og selv bo til leje på et værelse. Der er ikke råd til både husleje, skolepenge, bil osv. Der er selvfølgelig flere vinkler på den sag. Ikke alle arbejdere bliver behandlet dårligt og ikke alle landlords er grådige. I et nyt land som dette tager det tid at regulere uhensigtsmæssig adfærd – også fordi det er et land sammensat af så mange kulturer og forskellige måder at gøre tingene på. Mange af de arbejdere som er her, har bedre forhold end de ville have derhjemme og kan bidrage til familiens underhold i hjemlandet. Så det er ikke alt sammen skidt, men alligevel anderledes nok til, at man lige skal sunde sig, før man åbner avisen. Der er nu sat gang i "emiratisation", hvilket betyder, at nationals (=lokale) skal sluses ind i det private erhvervsliv. Men hvor er motivationen for dem og de kommende arbejdsgivere, når de i det offentlige system får kortere arbejdsdage, længere ferier og bedre løn??

Julen nærmer sig og der er pynt i forretningerne, men mest de forretninger der handler med boligindretning. Jeg var i Garden Center forleden og de har Normans gran til Dhs900 for et træ på 4m.De andre er lige kommet sig ovenpå Eid, så der sker ikke så meget. Men der skal nok komme gang i den, når vi nærmer os. Det er jo et feriested vi bor i, så der kommer garanteret mange turister i december. Julepynten de mere ydmyge steder, som Karama, består meget af kulørte lamper osv., men det har osse sin charme, når det ikke lige er i DK. Man kan jo undre sig over avishistorier om forskellige steder i England der ikke har julepynt mere for ikke at fornærme andre trosretninger (læs muslimer), når man i et muslimsk land ikke har de fjerneste problemer med det. Der er jo penge i skidtet…og retfærdigvis skal det siges, at tolerancen overfor andre religioner er ok her.

Lige nu er jeg startet på genoptræning af mit knæ. Jeg havde overbelastet det på den første Oman tur og gik til læge med det. For det første blev jeg, selvom jeg kom uanmeldt på en lørdag, med det samme vist ind til ortopædkirurgen, for det andet henvist til MR scanning mandag for det tredje tilbage til ortopæden næste lørdag og er nu begyndt fysioterapi mandag. Privatklinikker er nu en god ting... . (til almindelig orientering koster en MR i lukket scanner Dhs1895 (kr3000) og i åben scanner Dhs2495 (kr4000) og en konsultation hos speciallæge første gang dhs250 og følgende vist 200). Jeg håber at undgå operation, så den næste måned skal jeg træne flittigt og så ses igen. Der er både rift i den ene menisk, knæskallen sidder skævt og ru bruskdannelse på bagsiden af knæskallen - der må krydses fingre, for jeg har ikke meget lyst til en operation! Han påstår at det er en lille operation, men jeg kender jo kirurger, der er ikke altid tanke på efterforløbet, undskyld generaliseringen. Det, der undrer mig er dog, at han siger, man går hjem samme dag - med tryk på GÅR. Nu må vi se. Fysioterapeuten er svensker og virker fornuftig, så nu prøver vi det 3 gange om ugen. Jeg er nu i besiddelse af et sæt billeder af mit ve knæ i alle skæreflader og vinkler – egtl. lidt sjovt at se på.

På vej til fysioterapi opdagede jeg så i dag, at det dryppede fra loftet i gangen – nå, man har vel rutinen, så efter en halv time ringede Mohammed fra Emrill og spurgte om der var nogen hjemme, så de kunne komme med det samme. Det gjorde de så (ca 3 kvarter efter) og var her hele dagen. Denne gang var det en gas lækage i air condition systemet, som nu er repareret. Til gengæld lugter her stadig fugtigt og lidt af gammelt sommerhus, så vi skal nok have det hele renset igen. Det tager hele dagen og medfører sikkert en masse støv blæst ud i hele huset. Længe leve Enoka og hendes rengøringsspand!!!

Jeg har været i Karama sammen med Karen og Bente, Karen er efterhånden professionel guide. Hun har haft gæster i de sidste mange uger og har været i Karama adskillige gange med dem. Karama er en samling butikker i den ældre del af byen. Der sælges alt muligt, både kopi varer og de ægte ting. Man bliver med garanti flået, men det er man jo selv herre over. Der er små gyder og hemmelige døre bag hvilke der sælges kopitasker en masse! Man sniges ind og overvældes af Gucci, Louis Vuitton osv. i store mængder. I forhold til normalprisen er det jo vildt billigt, men vil man have noget, der ikke skriger langt væk af plastik så koster det da stadigvæk. Det er det samme med T-shirts – de gode koster mere end de mindre gode. Til gengæld fås et ½liters glas friskpresset appelsinjuice for 13kr – så indtages det osse i en gyde, siddende på en vakkelvorn plastikskammel, men pyt, det smager himmelsk!

Enokas datter, Sagarika, bliver 8 år d.25. november, så jeg har været i byen og købe T-shirt og Barbie blyantsæt til hende. Det lykkedes mig at finde et fødselsdagkort, der siger "Happy Birthday", så det skal nok vække lykke. Da Poul er i Dk, har jeg lokket Klaus til at sende pakken til Sri Lanka fra kontoret. Posthuset har jeg fået vist, men da det ligger langt pokker i vold og jeg ikke kan finde det selv, blev det den nemme løsning.

Vi har fået besked fra det lokale flyttefirma at kassen med mors ting er på vej og skulle komme til Jebel Ali d. 29. november. Så skulle der gå nogle få dage og så kan jeg begynde at pakke ud og finde plads til porcelæn osv. det bliver dejligt at få skrivebordet på plads i køkkenet, så vi ikke skal bruge spisebordet til delvis arbejdsplads og opbevaring af papirer og diverse om ikke lige er nået 1.sal endnu. Hvem sagde luksusproblemer? Jeg glæder mig til at se tingene igen, selvom det ikke bliver nemt. Jeg tror ikke lige jeg kan pakke mors patchwork ud lige med dat samme, men det gør heller ikke noget, det må gerne få lov at vente lidt endnu til jeg er klar til at gøre noget ved det.

Tæpper må man jo have, når man er i Dubai, så vi ventede spændte på at Lisbeths tæppemand, Osama, skulle komme tilbage fra sin måned i Iran og Yemen. Han har forretning i Sharja (naboemirat) og kommer til Dubai med sin Toyota Corolla fyldt med tæpper af alle slags. Første gang havde han silkekelims med – men selvom de var flotte, så passede de ikke lige til vores behov. Så af sted med ham med en aftale om at vende tilbage et par dage senere med andre tæpper til spisebord og sofabord. Han blev noget skuffet over at kelimtæpperne var foldet sammen og lagt til side, men mon ikke han kom sig over skuffelsen da vi købte to store tæpper til en mindre (for os i hvert fald) formue. De er fra Nain i Iran og lavet af mr Habibian, der ifølge en iransk hjemmeside, jeg fandt, er berømt for sine tæpper.

Så kan jeg ikke beskrive det bedre selv….

JORDSKÆLV..ja, man tror det næppe, men vi har faktisk mærket jorden ryste i UAE. Sheiken havde ellers sagt at det ikke kunne lade sig gøre, så vi forstår det ikke rigtig. Søndag d.27. havde jeg været ude med Birgitte og på vej ned at hente hendes børn ringede Poul til os og spurgte, om vi havde mærket rystelserne. Da det gik op for os, at han var alvorlig, blev vi da lidt forskrækkede, men havde svært ved at tage det ind. I radioen kunne vi høre flere og flere ringe ind og melde om bygninger, der havde rystet i op til flere minutter og at hele Sheik Zayed Road var ved at blive evakueret. Vel hjemme hos Birgitte fandt vi på Internettet ud af at der havde været et stort jordskælv syd for Bandar-e Abbas i Iran godt 100km herfra, så det, der havde ramt os, var rystelserne herfra. Mændene kom hjem, vi fik jordskælvskaffe hos Birgitte og da Susanne og Claus m/børn dukkede op, blev vi enige om at lave bbq hos os senere. Efterhånden kom CNN på banen og vi kunne følge lidt med i nyhederne og se at skælvet havde ramt øen Qeshm, havde en styrke på 6.0 og havde dræbt ca. 15 og såret 100, mens flere landsbyer var næsten helt ødelagte. Nu er der planer om et jordskælvscenter i et af naboemiraterne og der er til stadighed diskussioner om, man kan stole på myndighederne, når de siger at bygningerne her kan tåle jordskælv på op til 5.5.

DEMOKRATI er der også plads til i UAE. På Nationaldagen 2.december blev det offentliggjort, at i Federal National Council (FNC) skal halvdelen af pladserne besættes gennem frie valg som forstadium til mere udbredt demokrati, hvor FNC får en lovgivende magt frem for kun rådgivende. Det er en spæd start, men nok den måde man skal gøre det på i denne del af verden. Så nu venter vi spændte på valgplakater osv.

Slut for november dagbogen – i dag (4/12)skal der bages julesmåkager med børnene (jeg har til lejligheden fået lov til at låne et barn af Susanne eller Birgitte).